06.01.2008

Facebook

En sommer og en halv vinter er det siden jeg sidst har blogget. Denne gang, har jeg besluttet, deltager jeg kun i de 23plusting jeg finder interessante eller uomgængelige ( dvs. det jeg har hørt om) herunder Facebook.

Facebook er IKKE interessant. Alligevel, må jeg tilstå, har jeg ladet mig registrere endog meldt mig ind i 23ting gruppen for dog at vise mit "ansigt".

12.08.2007

Podcast

Nej, jeg er ikke blevet genopvakt, men som jeg skrev i mit forrige indlæg kunne jeg se muligheder i at podcaste divs. radioudsendelser. Og det er lykkedes. Ikke at det gik let og gnidningsløst, men nu kan jeg høre en gammel udsendelse af "Læst og påskrevet" fra P1 på min mp3-afspiller.

Det var ikke rigtig gået op for mig, at den udsendelse ikke "er" mere! Jeg troede den måske blev sendt lørdag morgen mellem 6 og 7 og genudsendt søndag nat mellem 3 og 4. Men nej, den stoppede ved årsskiftet. Nu er det ikke DR's programflade der er til diskussion her, men DR's podcast-muligheder og de er gode. Og har man ikke allerede hørt en filmanmeldelse 3 gange en morgenstund på P1 findes muligheden for at Podcaste P2's Filmland gudskelov.

Forbrugeroplysning.
I mine filmklip her på bloggen viser jeg en lille scene fra "Festlige feriedage" af og med Jacques Tati. Nu kan filmen ses i Vester Vov Vov.

17.07.2007

Gejsten er væk - p.t.

Trist men sandt.
Jeg kan ikke løfte mig selv op til at fuldføre kurset. Jeg er kørt træt og orker ikke ting nr. 18. Måske fordi jeg ikke kan se hvad jeg kan bruge tingene til her og nu og mange af tingene var bare - ok, so what! Og dog - vil jeg se nærmere på Podcast, det tror jeg jeg vil få stor nytte og morskab ud af.

Hele ideen med kurset er fin, men forløbet er for mit vedkommende blevet for langstrakt og dermed for kedsommeligt. 15ting havde passet mig bedre og så igen lidt til næste forår.

Skulle jeg få en optur, mangler jeg at bevæge mig rundt i Second Life (selv om jeg lige har læst at det er ved at blive forladt af divs. firmaer. Hvad skal de også der?) ting 18 og 19. Ting 20 er jeg sikker på at nå, ting 21 (You tube) kender jeg og ting 22 (Odeo) er droppet. Ting 23 er vel det jeg skriver nu.

Hvad har jeg så lært?
Indset at Internettet er større end Mælkevejen.
Der er intet der ikke findes og det er lidt skræmmende.
Sløret og udefinerbart, men har man lært sig et par håndværkertrick (og tak for det), kan man komme langt og måske finde stjenestøv og elektriske får. Nu bliver jeg vist for lyrisk. jeg må hellere stoppe...

06.07.2007

Hvor er mine filmklip????

Travlhed og et par dejlige ferieuger har hindret mig i at følge op på 23ting og bloggen.

Jeg har helt mistet følingen, hvordan er det nu og hvor finder jeg det og hvad mit passord????

I min iver for at undersøge del.icio.us og Technorati(og her fik jeg da lige et filmklip med) fik jeg fjernet mine filmklip og det var slet ikke meningen. Jeg vil lade overskriften stå som minde og en dag genoprette mine filmklip.

Og om del.icio.us og Technorati (hvor jeg er tilmeldt) er der kun at sige, at nu ved jeg at de eksisterer og jeg vil prøve huske på dem når/hvis!!!

03.06.2007

Det globale bibliotek.

Hvor skægt er det her egentligt?
Måske til en festlig jubilæums-receptions invitation!

Jeg fandt billedet i Letter James og ved igen at trykke lidt her og der, nåede jeg frem til dette epokegørende og innovative motiv.

27.05.2007

En Musikalsk Ål! Mig? Næ nej....

Ind ad det ene øre og ud ad det andet-det er kort fortalt mit forhold til musik - intet hænger rigtig fast, dog lytter jeg gerne og har da også mine favoritter. Meeen min interesse i Last.fm og Blogmusik er begrænset. Den manglende interesse har dog ikke hindret mig i at kaste mig over ugens opgaver. I forhold til LibraryThing synes Last.fm mig noget indviklet og uoverskueligt. De første ting jeg søgte på kunne ikke afspilles - blot 30 sek. eller findes. Planløst og falsk nynnende klikkede jeg lidt her og lidt der - lidt op lidt ned og så tilbage igen. Søgte lidt på Mozart og havde så Vivaldi på min playliste??? Jeg forstår det ikke, men jeg har da fået Last.fm føjet til min blog og det ser ganske sejt ud. Blogmusik er også blogget til bloggen. Den virker primitiv, men kan bruges til at høre en ørehænger til vejs ende.

Sidst men ikke mindst: Jeg lærer meget i dette kursusforløb.

21.05.2007

Min (manglende)fornemmelse for html.

Uden frygt og bæven gik jeg igang med Library Thing og hu hej hvor det gik. Ingen problemer med det. Men at få ført min LibraryThing over i min blog gav mig mine første grå hår!!!! Det var umuligt, der kom blot nogle tal,tegn, bogstaver og et enkelt forståeligt ord indimellem(Det skal lige siges at jeg gjorde forsøget hjemmefra). Så kom jeg på Lydavisen her til morgen og Vibeke førte mig sikkert igennem og der var ingen problemer. ??????? Hvad har jeg dog gjort galt..?