27.05.2007

En Musikalsk Ål! Mig? Næ nej....

Ind ad det ene øre og ud ad det andet-det er kort fortalt mit forhold til musik - intet hænger rigtig fast, dog lytter jeg gerne og har da også mine favoritter. Meeen min interesse i Last.fm og Blogmusik er begrænset. Den manglende interesse har dog ikke hindret mig i at kaste mig over ugens opgaver. I forhold til LibraryThing synes Last.fm mig noget indviklet og uoverskueligt. De første ting jeg søgte på kunne ikke afspilles - blot 30 sek. eller findes. Planløst og falsk nynnende klikkede jeg lidt her og lidt der - lidt op lidt ned og så tilbage igen. Søgte lidt på Mozart og havde så Vivaldi på min playliste??? Jeg forstår det ikke, men jeg har da fået Last.fm føjet til min blog og det ser ganske sejt ud. Blogmusik er også blogget til bloggen. Den virker primitiv, men kan bruges til at høre en ørehænger til vejs ende.

Sidst men ikke mindst: Jeg lærer meget i dette kursusforløb.

21.05.2007

Min (manglende)fornemmelse for html.

Uden frygt og bæven gik jeg igang med Library Thing og hu hej hvor det gik. Ingen problemer med det. Men at få ført min LibraryThing over i min blog gav mig mine første grå hår!!!! Det var umuligt, der kom blot nogle tal,tegn, bogstaver og et enkelt forståeligt ord indimellem(Det skal lige siges at jeg gjorde forsøget hjemmefra). Så kom jeg på Lydavisen her til morgen og Vibeke førte mig sikkert igennem og der var ingen problemer. ??????? Hvad har jeg dog gjort galt..?

14.05.2007

Flickr mig her flickr mig der! Nu også med Vaskeri og Køer!

Via Flickr blogging tool er det nu kommet så vidt at jeg har hentet et foto fra Flickr(hvordan udtales det?)og jeg har selv lagt et af mine egne fotos først i Flickr og dernæst på bloggen.
Jeg synes, det er sjovt når det lykkes det man har til hensigt, men om jeg vil bruge det-tjaa, jeg skal først nu til at være digital på fotovis.

Køer ved Knudshoved ved Vordingborg


Sonja1_edited
Originally uploaded by sonjak57.
En dejlig sensommerdag for et par år siden.

Smuts Ny-vask

Smuts Ny-vask her på Islands Brygge har også fået en kommentar med i "København con amore" af Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen.